Er du vores nye tilbudskoordinator?
13.05.25
Vi er en konsulentvirksomhed i hastig vækst, der bidrager med teknisk projektstyring i byggebranchen. Vores specialister og projektledere er på kort tid blevet en af entreprenørens og bygherrens foretrukne sparringspartnere, når større og komplekse byggerier kalder på fornyet, teknisk overblik. Det er vi, fordi vi i SD+ forstår at anvende vores erfaring med dagligdagen på en byggeplads og fordi, vi forstår vigtigheden af et stærkt, tværfagligt samarbejde samme sted.
Og nu mangler vi en ny kollega. Er det dig? Læs med og find ud af det!
Tilbudskoordinator søges
Vi erfarer nemlig, at vores kerneydelse også har sin berettigelse i langt tidligere faser af byggeriet, end alene i de afsluttende. Derfor søger vi nu en tilbudskoordinator, der kan holde hovedet koldt og trådene samlet, når udbudsmaterialer skal omdannes til tilbudsmaterialer og når dørene skal åbnes til nye dele af markedet.
Som tilbudskoordinator i SD+ er din hovedfunktion koordinering af materialer og indhold i forbindelse med tilbudsarbejde og granskning af udbudsprojekter. Hertil vil du særligt få indflydelse på salg og udvikling af vores markedsposition og potentiale. Du bliver en fast del af vores eksisterende salgsteam, der allerede er i fuld gang med at afsøge muligheder for at udvide SD+’s ressortområde. Endeligt vil du få til opgave at brande SD+ i samarbejde med andre, relevante ledere i virksomheden.
Kan du se dig selv bidrage med og tage ansvar for følgende?
- Nye tiltag med henblik på vækst
- Planlægning og implementering af salgsaktiviteter samt udvikling af eksisterende kundeportefølje
- Identifikation af muligheder for salg og projektudvikling
- Deltagelse i og facilitere møder hos kunder
- Koordinering af granskning af projekter og potentielle tilbud
- Opsætning og indkaldelse til møderækker i forbindelse med koordinatorrollen
- Granskning af udbudsmateriale med henblik på tilbudsafgivning
- Prækvalifikation og afgrænsning af mængden af tilbudsgivere på baggrund af relevante kriterier for gældende projekter (PQ)
- Tilsikre vores samarbejdspartner et konkurrencedygtigt tilbudsmateriale
Hvis ja, så vil du få relevante beføjelser og ansvar til at løbe med ovenstående. Du vil blive tilbudsansvarlig på lige vilkår med de tilhørende fag-teamledere, pleje eksisterende kunderelationer og tilsikre nye. Du vil stå for granskningen af nye udbudsmaterialer og de efterfølgende strategier i tilbuddet. Og endeligt vil du stå for den tværfaglige projektkoordinering i tilbudsfasen. Fremadrettet kan der være mulighed for at skabe din egen rolle ifm. med emner du selv finder spændende og inspirerende som bæredygtighed, udvikle et salgsteam eller andet.
Arbejdstid og vilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med mulighed for hjemmearbejde, flyvende kontorplads i hele landet og fleksible arbejdstider; vi arbejder bedst, når vi er i balance. Vores hovedkontor er beliggende på Hørbygaard Gods, Tuse Næs Vej 7C, 4300 Holbæk.
Der er opstart hurtigst muligt, hvorfor vi også afholder samtaler løbende. Er stillingen besat vil dette fremgå af stillingsopslaget her.
Du vil referere til COO, Signe Hjorth Vixø, der for spørgsmål eller uddybning kan træffes på 53761461.
Send din ansøgning og relevant CV til job@sdplus.dk eller benyt ansøgningsformularen her på siden.
Løn, ferie og vilkår i øvrigt efter aftale. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Må vi gemme dig?
Vi ønsker dertil at gemme alle tilsendte CV’er i en online, sikker database med henblik på mulig, senere ansættelse. Vil du helst være fri? Helt i orden, bare giv os besked, når du søger.