Er du vores næste konsulent?
15.05.2025
Hvem er vi?
SD+ er en konsulentvirksomhed, der leverer specialister og teknisk projektstyring til nogle af Danmarks største byggerier. Vi er specialister i de installationer, du ikke kan se, men ikke kan undvære – el, VVS, ventilation, klima, brandsikkerhed og meget mere. Vores tilgang er præget af dyb teknisk forståelse, grundighed og et stærkt fokus på samarbejde på tværs af faggrupper.
Vi er på kort tid blevet en af entreprenørens og bygherres foretrukne sparringspartnere, når komplekse byggerier kalder på fornyet overblik. Vi kommer til stede på pladsen og bliver en del af det kompetente hold, der allerede er på arbejde og sammen driver vi projektet i mål. Vi trækker med andre ord i arbejdstøjet for vores samarbejdspartner og det gør vi godt.
I den nærmeste fremtid vil SD+ afsøge nye, tidligere dele af markedet med henblik på at udvide vores nuværende kerneydelse, hvorfor alle arbejder på alle nedenstående, tekniske fag også kan tænkes at indbefatte granskning af samme.
Derfor søger vi løbende nye kolleger til konsulentarbejde inden for alle relevante faggrupper.
Vi tilbyder disse ydelser og søger derfor konsulenter inden for:
El
Fra stikkontakter til højspændingsanlæg og fra CTS/BMS til SCADA.
HVAC
Vi udarbejder projekter, fører tilsyn og projektleder på alle HVAC-systemer.
Byggeledelse
Vi er med fra start og vi er med, når I afleverer. Vi kan assistere alle faser af byggeriet, for det ved vi skaber tryghed.
Commissioning og Aflevering
Når kvalitetssikring udføres korrekt, kan et byggeri tages problemfrit i brug. Vi forhindrer driftsproblemer og sikrer, at dit byggeri lever op til gældende krav og specifikationer.
Sikring
ABA, ITV, AVA, ABDL, ADK og AIA.
AMK
Vi tilbyder arbejdsmiljøkoordinering i hele byggeprocessen – et godt arbejdsmiljø starter allerede i projekteringen.
Er det dig?
Kan du indgå i en eksisterende sammenhæng på byggepladsen? Kan du lede trygt og fagligt funderet? Og har du mod på at blive en del af en af Danmarks hurtigst voksende konsulentfirmaer i byggebranchen? Så er det måske dig, vi søger til vores voksende database af dygtige konsulenter.
Vil du være med? Så send os potentielle spørgsmål og dit CV på job@sdplus.dk.
Vi kvitterer naturligvis for alle fremsendte CV’er, gemmer dem i overensstemmelse med gældende lovgivning og kontakter dig, når det næste projekt kalder på netop din faglige profil.
Ansøgning, arbejdsplads og vilkår
Vi har kontor på Hørbygaard Gods, Tuse Næs Vej 7C, 4300 Holbæk og er i 2025 og 2026 til stede på byggerier over hele landet. Din reference, uanset fast- eller projektansættelse, vil blive driftschef, Signe Vixø Hjorth.
Løn og vilkår efter kvalifikationer og aftale i øvrigt.
Vi opfordrer alle kvalificerede profiler til at søge hos os uanset køn, alder, seksualitet, religion eller etnisk baggrund.