AMK
Vi varetager arbejdsmiljøkoordinering i både projekteringsfasen (AMK-P) og udførelsesfasen (AMK-B), så sammenhængen mellem beslutninger, risici og gennemførelse sikres fra start til slut.
Arbejdsmiljøkoordinering
Komplekse byggeprojekter er kendetegnet ved mange aktører, samtidige aktiviteter og høje dokumentationskrav. Det kræver tydelig koordinering og en struktureret tilgang til arbejdsmiljø.
Hos SD+ arbejder vi i rammen af bygherre, hoved- eller totalentreprenør og varetager koordineringen i både projekteringsfasen (AMK-P) og udførelsesfasen (AMK-B). Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) vedligeholder og anvender vi hele vejen som et aktivt styringsværktøj, ikke blot som dokumentation, men som en integreret del af byggeprocessen.
I AMK-P fasen identificerer vi tidligt risici, tydeliggør grænseflader og sikrer, at arbejdsmiljø tænkes ind i projektets løsninger fra start. I AMK-B fasen koordinerer vi arbejdet på byggepladsen, gennemfører risikovurderinger, afholder sikkerhedsmøder og følger systematisk op med runderinger og tæt dialog.
Målet er ikke alene at opfylde lovgivning, men at skabe overblik og stabilitet i projektets hverdag, så arbejdsmiljøet understøtter fremdriften hele vejen i mål.
Med SD+ får du en samarbejdspartner og team, der forstår arbejdsmiljøet fra projekteringen til den færdige aflevering og ved præcis, hvordan det spiller sammen med resten af projektets faser og aktører.
Projekter
Bag hvert projekt ligger tæt samarbejde, teknisk indsigt og evnen til at holde fremdriften, når det bliver komplekst. Vi går ind der, hvor mange fag og leverancer mødes, og sørger for at sammenhængen holder hele vejen. Fra første gennemgang til endelig aflevering kortlægger vi afhængighederne mellem fagene og sikrer, at alle parter arbejder mod det samme mål.
Teknisk projektledelse
SD+ leverer teknisk projektledelse på Danmarks mest komplekse byggerier. Vi specialiserer os der, hvor mange fag og leverancer mødes, og sikrer sammenhængen i det tekniske samspil fra start til aflevering.
Vores fagfolk har erfaring fra både projekteringsmødet og byggepladsen og dækker bredt på tværs af fagområderne HVAC, BU & CU, El & BMS, AMK. Vi kortlægger afhængigheder mellem fagene, etablerer målbar fremdrift og sikrer, at alle parter arbejder mod det samme mål. Fra granskning og projektering over udførelse og commissioning til endelig aflevering. Det er præcis i samspillet mellem fag og systemer, at komplekse projekter afgøres, og det er der vi har vores særlige ekspertise.
Med SD+ får du et team med de rette kompetencer sat fra dag ét, der driver projektet frem som helhed og først går når projektet er i mål.
Sammen hele vejen
Vi er eksperter i teknisk projektledelse i byggebranchen.


